Croatina

Kort introduktion til Croatina

Croatina giver dybe, mørke rødvine med fast tannin og saftig frugt - kendt fra Norditalien, hvor de ofte optræder under navnet Bonarda i både stille og let perlende udgaver.

Croatina er en rød drue fra det nordlige Italien, hvor den især har hjemme i grænselandet mellem Lombardiet, Piemonte og Emilia-Romagna. Den er tæt knyttet til hverdagsvinen i disse egne.

Druen har været dyrket i området i århundreder og indgår ofte i vine, der drikkes ung og til mad. Den optræder både alene og i blandinger, typisk sammen med Barbera.

I glasset genkender du Croatina på den mørke farve, den kraftige frugt og en tannin, der giver vinene et fast greb. Det er vine med tyngde, men sjældent med tung alkohol.

Også kendt som

Croatina bruges under flere navne, alt efter hvor i Norditalien den dyrkes. Det kan skabe forvirring, især fordi navnet Bonarda også bruges om andre druer.

De vigtigste synonymer er: Bonarda (i Oltrepò Pavese og Colli Piacentini), Croattina, Neretta og Uva Vermiglia.

Klimaets betydning for druen

Croatina dyrkes næsten udelukkende i Norditalien med et roligt fastlandsklima, hvor varme somre og kølige nætter giver moden frugt uden at presse alkoholen for højt.

Det klima passer druen godt, fordi den modner sent. Får den for lidt varme, bliver tanninen hård og lidt bitter, mens tilstrækkelig sol giver rund, saftig frugt.

Primære aromaer

Du møder typisk brombær, moden kirsebær og blomme, ofte med et strejf af violer og et let krydret pift af peber.

Smageprofil

Typisk alkoholniveau

De fleste Croatina-vine ligger på omkring 11-13 % alkohol, hvilket gør dem forholdsvis lette at drikke til mad.

Druer der minder om Croatina

Vil du finde vine i en beslægtet stil, er der flere norditalienske druer, der byder på samme kombination af mørk frugt og fast greb.

Barbera: mere frisk syre og blødere tannin, men samme saftige, mørke frugt.

Dolcetto: rund og fyldig med mørk frugt og en let bitter kant i afslutningen.

Lambrusco: lignende let perlende stil, dog lettere i krop og med mere frisk frugt.

Freisa: tanninrig og krydret med røde bær og et fast greb i munden.

Servering af vine på druen

Server Croatina ved cirka 16-18 grader. Er vinen for varm, træder alkoholen frem, og er den for kold, virker tanninen mere hård og kantet.

De mere fyldige, stille udgaver har gavn af en halv times luft eller en let dekantering, som runder tanninen af og åbner frugten.

Et almindeligt rødvinsglas med god bredde er rigeligt. De lette perlende versioner drikker du bedst let kølet og friske.

Madparring - hvad passer druen godt til

Gris & Kalv

Croatinas faste tannin og saftige frugt skærer fint gennem fedtet i svinekød og giver friskhed til retter, der ellers kan blive tunge.

Prøv den til braiseret svineskank, ovnstegt flæsk eller en tallerken med norditaliensk salami og pølser.

Grill & Barbecue

Den mørke frugt og lidt kornede tannin klarer røg, grillskorpe og krydrede marinader uden at forsvinde. Alkoholen holder sig i ro, så vinen ikke virker skarp til det grillede.

Server den til grillet svinekød, spareribs eller pølser med god krydring.

Oste

Frugten og tanninen står godt til modne, faste oste, hvor saltet i osten dæmper tanninen og fremhæver bærfrugten i vinen.

Den fungerer fint til lagret Grana Padano, provolone og halvfaste kutyrer.

Fun facts om Croatina

I Oltrepò Pavese og Colli Piacentini sælges Croatina ofte under navnet Bonarda - selvom den ikke har noget at gøre med den argentinske Bonarda.

Mange lokale udgaver laves let perlende, en tradition der gør vinen frisk og let at drikke til hverdagsmad.

Croatina modner sent og har tyk skal, hvilket giver den kraftige farve og den markante tannin.

Sammen med Barbera indgår Croatina i den kendte blanding Gutturnio fra Colli Piacentini.

Lande hvor druen dyrkes

Croatina er først og fremmest en italiensk drue og findes stort set kun her. Uden for Italien er beplantningen meget lille og spredt.

Vigtigste land: Italien, med mindre forsøg i enkelte andre lande.

Vigtige områder og regioner

De klassiske hjemegne ligger i det nordlige Italien, hvor druen har fået sine mest kendte udtryk.

Oltrepò Pavese (Lombardiet): her laves meget Croatina, ofte i den lette perlende Bonarda-stil.

Colli Piacentini (Emilia-Romagna): hjemsted for Gutturnio, hvor Croatina blandes med Barbera.

Colli Tortonesi (Piemonte): giver ofte mere fyldige, stille rødvine på druen.

Hvilke typer vin bruges druen til

Croatina bruges næsten udelukkende til rødvin, men i flere forskellige stilarter, der kan variere en del i udtryk.

Stille rødvin: mørk, fyldig og tanninrig, ofte til mad og til at drikke ung.

Let perlende rødvin: den friske Bonarda-stil med små bobler, som gør frugten mere livlig.

Enkelte udgaver laves i en let sødmefuld stil, hvor restsødme balancerer den faste tannin.

Købsguide - sådan vælger du Croatina med selvtillid

Vil du have en tanninrig rødvin til fedt kød, så vælg en stille udgave fra Colli Tortonesi eller en Gutturnio med Barbera i blandingen.

Er du mere til frisk hverdagsvin, peger den lette perlende Bonarda-stil fra Oltrepò Pavese på en saftig og let tilgængelig oplevelse.

Læs efter navnet Bonarda, hvis du leder efter Croatina i norditalienske vine - det er ofte samme drue i en mere folkelig indpakning.